Kreative aktiviteter kan samle hele familien, når projektet passer til dem, der sidder omkring bordet. Det kræver ikke et fyldt hobbyværelse. Begynd med at vælge, hvad I vil lave, find materialerne frem lidt efter lidt, og giv alle en opgave, der kan ændres undervejs. Så bliver der plads til både små hænder, store idéer og forskellige ambitionsniveauer.
Hvilke kreative aktiviteter passer til familiens eftermiddag?
Se først på, hvor meget tid I har. Er der tre kvarter mellem frokost og en aftale, passer en fælles tegning eller figurer af pap bedre end et byggeri med flere lag maling. Sæt også tid af til at rydde bordet igen. En time kan eksempelvis fordeles med ti minutters klargøring, 35 minutters arbejde og et kvarter til at afslutte og pakke sammen.
Giv familien to konkrete muligheder frem for et helt katalog. Skal I lave en gade af tomme æsker eller en stor plakat med fantasidyr? Begge forslag giver jer noget at være fælles om, men levner plads til forskellige bidrag. Den yngste kan vælge farver og sætte mærker, mens større børn kan tegne vinduer, klippe skilte eller finde på navne. Få inspiration til familiens kreative projekter, og læs mere her
.
Aftal derefter, hvad I vil nå den dag. Det kan være tre huse, en plakat med fem dyr eller blot at afprøve en ny teknik. Målet skal være tydeligt nok til, at I kan komme i gang, men ikke så fastlagt, at alle skal følge samme skabelon. Lad gerne den, der tøver mest, vælge mellem de to forslag.
Afgræns materialerne, før du køber noget
Når projektet er valgt, finder du først det frem, der allerede ligger i skufferne. Pap fra emballage, farveblyanter, garnrester og almindeligt papir kan være nok til en lille modelby. Læg materialerne på bordet, og sortér dem efter, hvad de skal bruges til. Saml byggematerialer ét sted, lim og tape et andet og pynt et tredje. Så kan I se, hvad der mangler.
Lav derefter en kort indkøbsliste, og aftal et maksimumbeløb. I et tænkt eksempel kan I sætte 32 kr. af til limstifter, 24 kr. til farvet karton og 19 kr. til tape. Det giver 75 kr. i alt. Med et budget på 100 kr. er der 25 kr. tilbage, men de behøver ikke blive brugt. Har I allerede tape, falder det planlagte køb til 56 kr.
Vælg materialer efter opgaven frem for at lade jer friste af hele udvalget på hylden. Til paphuse er en håndfuld farver ofte rigeligt. Mange næsten ens materialer kan give jer flere valg at tage stilling til, end projektet kræver. Gem særlige ting til en anden dag, hvis I ikke skal bruge dem til det, I har aftalt at lave.
Klargør bordet i den rækkefølge, tingene skal bruges
Et spisebord fungerer fint som arbejdsplads, hvis der er plads til både materialer og hænder. Fjern først glas, opladere og andre ting, som ikke hører til projektet. Dæk derefter bordet efter behov, og læg et beskyttende underlag dér, hvor der skal klippes eller arbejdes med lim. Sørg for, at alle kan nå deres egne materialer uden at læne sig ind over andres arbejde.
Stil ikke alt frem på én gang. Begynd med papir, pap og blyanter, hvis første trin er at tegne former. Find saksene frem, når formerne er klar, og sæt limen på bordet, når delene skal samles. Maling og pynt kan vente i en kasse ved siden af. På den måde er det tydeligt, hvad I er i gang med, også for den, der helst vil åbne alle bøtterne med det samme.
Lav også en lille plads til afklip og en separat bakke til dele, som skal gemmes. Så er der mindre risiko for, at et omhyggeligt udklippet tag ryger ud sammen med papirresterne. Redskaber, der kræver en voksen, bliver hos den voksne og kommer kun frem, når de skal bruges.
Fordel rollerne i familiens kreative aktiviteter
Fordel opgaver efter lyst og færdigheder, ikke kun efter alder. Et større barn kan foretrække at farvelægge, mens et yngre barn gerne vil bestemme, hvordan husene skal stå. Spørg konkret, om barnet vil tegne dørene eller vælge tagene. To afgrænsede muligheder kan være nemmere at tage stilling til end et åbent spørgsmål om, hvad man har lyst til at lave.
Lad en voksen tage de opgaver, som kræver særlig præcision eller redskaber, børnene ikke kan håndtere sikkert. Det betyder ikke, at den voksne også skal bestemme udseendet. Ønsker et barn et skævt vindue eller et lilla fortov, kan det sagtens få plads. Ret kun på noget, når barnet beder om hjælp, eller når konstruktionen ellers ikke kan hænge sammen.
Rollerne må gerne skifte undervejs. Den, der har klippet mange dele, kan få lyst til at samle, og den, der begyndte med at tegne, vil måske hellere finde på historier om figurerne. Hav desuden en lille ekstraopgave klar til den, der bliver færdig først, eksempelvis vejskilte eller navneskilte. Så behøver ingen overtage en andens halvfærdige arbejde for selv at have noget at lave. Navneskiltene, som også kan bruges til adventsgaver som dem på https://dingadget.dk/kategori/gave-ide/adventsgaver/adventsgaver-til-born/
, kan gemmes til december.
Lav en prøve, og giv plads til ændringer
Begynd selve arbejdet med en enkelt prøve. Laver I paphuse, kan I samle ét hus uden pynt og se, om taget bliver siddende. Vil I trykke mønstre på papir, kan I afprøve farvemængden på et løst ark. Prøven skal besvare et praktisk spørgsmål, ikke være en model, alle andre skal kopiere.
Se sammen på resultatet, før I fortsætter. Er pappet for stift til at folde? Skal huset have en bredere bund? Vent med at dekorere de øvrige dele, til I har fundet en løsning. Små justeringer tidligt i forløbet kan spare jer for at skille færdige dele ad. Den voksne kan vise ét forslag og derefter lade børnene komme med andre.
Hold en kort pause, når den første del er samlet. Tal om, hvorvidt planen stadig passer til tiden og lysten. Måske skal byen have to huse i stedet for fem, fordi alle er optaget af at indrette rummene. Så har projektet taget en anden retning, og det er der ikke noget galt med. Læg eventuelt de materialer væk, som I ikke længere skal bruge, så de ikke fylder på bordet.
Giv afslutningen sin egen plads i forløbet
Fortæl i rimelig tid, hvornår arbejdet skal stoppe. Et varsel på ti minutter giver plads til at sætte den sidste væg fast eller skrive navn på en figur. Undgå at starte en ny, stor del lige før oprydningen. Spørg i stedet, hvad hver deltager mangler for at kunne lægge arbejdet fra sig. Nogle har brug for to minutter, andre for en aftale om at fortsætte senere.
Beslut, hvor værket skal stå, før I flytter det. En modelby kan få en bakke som underlag, mens våde billeder skal ligge et sted, hvor de ikke bliver dækket af post eller skoletasker. Skriv eventuelt navn på bagsiden af løse dele. Er noget ikke færdigt, kan delene samles i en æske med en lille seddel om næste trin.
Fordel oprydningen i små, konkrete opgaver. Én samler blyanter, én sætter låg på bøtterne, og en voksen tager sig af redskaber og eventuelle limrester. Mens værket får sin plads, kan hvert familiemedlem vise de andre en detalje, de har arbejdet med. Et skilt med et opdigtet gadenavn eller en figur med tre hatte kan få sin egen lille fortælling.