Årstidsfester

Årstidsfester

Årets Rytme

Årstidsfester

Høstfesten

Vi fejrer, at høsten er kommet i hus; tager på bondegårdstur, kærner smør, maler mel, bager brød og binder høstkrans. Til sidst fejrer vi, at høsten er kommet i hus med Høstfesten.

 

Michaelsfesten

Op til festen fremstiller vi sværd og stjernebånd, børnene slås mod dragen, og i sangleg og eventyr synger og hører om ridder Georg, der slås med dragen. På selve festdagen bliver børnene slået til Sct. Michaelsriddere.

 

Lanternefesten

Den holdes omkring Mortens aften. Vi fremstiller lanterner på et forældremøde, og børn og forældre går ud i skoven ved tusmørke for at møde den gamle Morten, som er ham, der passer på skovens dyr, planter og væsner.

 

Adventsfesten

En spiral bliver formet af gran og mos på gulvet i børnehaven. Børnene følger den ind og tænder et lille lys ved det store lys i spiralens midte, mens der bliver sunget julesange. Når alle sidder rundt om spiralen, hører vi et adventseventyr.

 

Nissefesten

Vi er nisser, som spiser risengrød og synger og leger alle de nissesange, vi kender. Vi bliver inviteret op til Lille Nissen, som har sit syværksted oppe på loftet.

 

Julefesten

Børnene synger og opfører et krybbespil for forældrene. Vi har sunget og spillet det ved sangleg i hele december måned.

 

Helligtrekongerfesten

Vi afslutter julen med, at hyrderne i krybbespillet ikke er med mere. Nu er det de tre konger, som er med. Vi spiller det efter juleferien og frem til Helligtrekonger.

 

Fastelavn

Børnene ringer spirerne frem fra jorden med deres fastelavnsris, og den voksne fortæller et eventyr ud fra børnenes udklædninger. Vi vælger et emne til fastelavn f.eks, på slottet, i skoven, cirkus Lindholm eller under vandet.

 

Påskefesten

Vi sår små påskehaver, og til festen går vi ud for at finde de påskeæg som påskeharen måske har gemt. Bagefter går vi hjem og klinker dem.

 

Majfesten

Fest for forældre og børn, hvor vi først vedligeholder børnehaven samt gør Majstangen klar, og hvor vi til slut danser om Majstangen.

 

Pinsefesten

Alle børn kommer i hvidt tøj. Vi har lavet pinsefugle og tager dem med i haven for at hilse på havens fugle, og vi puster sæbebobler.

 

Sommerfesten

Vi tager afsked med skolebørnene. Alle børn får en blomsterkrans og deres mappe med hjem. Forældre og børn og bedsteforældre hygger sig med sangleg og fællesspisning.